Gode råd til flipped classroom

Flipped classroom eller flipped learning er en undervisningsmetode, hvor tavleforedraget flytter online, så eleverne får det, der normalt ville være tavleundervisning, serveret som et mikro-videofored..

Hvad er flipped classroom?

Flipped classroom eller flipped learning er en undervisningsmetode, hvor tavleforedraget flytter online, så eleverne får det, der normalt ville være tavleundervisning, serveret som et mikro-videoforedrag i forbindelse med lektie eller opgaveløsning.  Metoden er amerikansk, men bliver i disse år genfortolket til en dansk kontekst.

 

 

Ideen er, at tavleundervisning i timerne skal afløses af elevaktiverende undervisning. Den instruerende undervisning forsvinder ikke, men lægges ud som små videoforedrag. Dermed kan lærerens og elevernes tid i klassen bruges til den komplekse del af faget – anvende, analyse, vurdere samt skabe sprog, mens basal forståelse og indlæring af stoffet ­– teori, empiri og metoder kan klares derhjemme.

 

 

Tavleundervisning og flipped classroom sammenlignet

Som det kan ses på figuren “Tavleundervisning versus flipped classroom”, giver flipped classroom mere tid til elevaktiverende undervisning. Lærerforedraget ses derhjemme og det, der traditionelt ville være lektie, laves i timen. Deri består flippet.

Forskellige måder video kan anvendes i undervisningen

Video kan opbygges på mange forskellige måder.
Videoer kan bruges til at:

 

  • forklare begreber, sammenhænge og teorier (den oplysende video)
  • vise eksemplarisk, hvordan en opgave løses (den diskuterende video)
  • introducere et emne (den introducerende video)
  • vise en faglig samtale, eksempelvis mellem to undervisere (den faglige samtale video)
  • vise elever kvalitetskriterier for skriftlige opgaver ved at lave forklarende eksemplariske rettelser af udvalgte elevopgaver (den fagligt evaluerende video)
  • gennemgå instruktioner eksempelvis IT-programmer (den instruerende video)
  • vise eksempler fra dokumentarer, film osv. (den dokumentariske video)

Flipped classroom er selvfølgelig mere end video. Både forberedelse og lektioner skal gentænkes, så videoen bliver anvendt aktivt både i forberedelse og lektioner.

Oftest bruges videoer til at forklare begreber, sammenhænge og teorier. Genrer forklares, grammatikregler gennemgås, udregninger eksemplificeres osv. Videoen giver eleverne ”en lærer i lommen”, som de kan tage frem når som helst. Læreren slipper for at repetere centrale og basale faglige pointer igen og igen. Videoen kan bruges som lektie, en ressource i timerne og som repetition ved større opgaver, projekter og eksamen.

 

 

Hvorfor flippe din undervisning?

Nemmere at differentiere undervisningen. Mindre tavleundervisning giver mere tid til aktivt at være sammen med elever, der har brug for en mere håndholdt undervisning.

 

Mere tid til elevaktiverende undervisning. Mindre tavleundervisning giver mere tid til elevaktiverende undervisning såsom problembaseret læring, kollaberativ læring, øvelsesopgaver, diskussion, dialog og mange andre aktiverende undervisningsformer.

Tavleundervisningen er udfordret af digitale distraktioner. Flipped classroom kan begrænse tiden anvendt på tavleundervisning, der i disse år er markant udfordret af elevernes muligheder for at lade sig distrahere af Facebook, Netflix og skokøb på nettet. Tavleundervisning er blevet betydeligt vanskeligere siden den bærbare PC blev standard på alle uddannelsesinstitutioner. De mange distraktioner, som findes på nettet og som eleverne har direkte adgang til, forringer udbyttet af undervisningen. Ikke bare for dem der surfer rundt på de sociale netværk, men også for de elever, der gerne vil og får udbytte af at lytte til læreren. De motiverede elever skal leve med den skærmstøj, som billeder fra sidste weekendsfest, katte-videoer osv. frembringer. Læringsudbyttet af tavleundervisning er dermed blevet forringet, både for den motiverede elev, der ikke kan undgå de mange flimrende skærme, og den umotiverede elev der har fået mulighed for at tjekke fuldstændigt ud af timen.

Adgang til en lærer 24 timer i døgnet. Et elektronisk videoforedrag giver nogle nye muligheder i forhold til tavleforedraget. Eleven kan se foredraget flere gange, pause, spole og se det sammen med andre, eksempelvis forældre, der så lettere ville kunne hjælpe med lektien. Dermed åbnes der op for, at eleverne kan arbejde med den instruerende del af undervisningen i eget tempo, og dermed gives der både
tid og mulighed for refleksion. En video er også en lærer i lommen, der kan tages frem, når eleven har brug for at repetere eller finde ny viden.

Flere valgmuligheder for tilegnelse af viden. En video kan noget andet end en tekst, og derfor kan den også understøtte elevernes læsning af faglige tekster, kilder og/eller skønlitteratur. Video som medie har kort sagt flere strenge at spille på. En video stimulerer flere sanser gennem lyd, billede, bevægelse og tekst samlet ét sted. Dermed giver videoen flere tilgange til forståelse end ren tekst. At inddrage flere medier end teksten, har været velkendt i lang tid. De fleste undervisningsbøgers pointer understøttes af både tal, billeder og figurer. Det nye er, at man med videoen kan inddrage endnu flere formidlingsmåder, som før var forbeholdt klasselokalet. Den løfter teksten ud og gør den auditiv og visuel.

Lærer elever at bruge videoer reflekteret og kildekritisk. Dine elever googler og anvender sikkert allerede videoer i deres forberedelse, under projekter og eksamener. Ved at inddrage videoer i undervisningen får du mulighed for at kvalificere elevernes brug af video som en læringressource.

Kommentarer 0

Ingen kommentarer fundet